Open Photo Call

10.07.2012

MNKK indkalder fotodokumentation af det residence-forløb, vi afholder i august måned i samarbejde med Rebild Kommunes Kulturudvalg. Alle er velkomne til at indsende foto.

Blandt det indsendte materiale udvælger MNKK 20-25 fotos, der bliver honoreret med hver 500 kr inkl. moms.

De valgte foto bruges til dokumentation på f.eks. MNKK's webside og FaceBook-gruppe. Desuden planlægges en publikation og evt. en udstilling. Sidstnævnte vil i så fald udløse udstillingsvederlag til de udstillede fotos.

MNKK vil gerne have mulighed for at kunne beskære foto af layout-mæssige hensyn. Ønsker du ikke dine billeder beskåret, så gør venligt opmærksom på det ved indsendelsen.

På residencen deltager kunstnere fra Danmark, Norge, Sverige, Island, Lithauen, Spanien, New York, Malaysia og Thailand. Kunstnerne bor og arbejder i Rebild Kommune i hele august i perioder på 1–4 uger.

Residencen holder åbent hus hver lørdag kl. 13-17 et eller flere steder i Rebild Kommune.Det er de deltagende kunstnere, der bestemmer både form, indhold og lokalitet for arrangementerne. Oplysninger om hvor, hvad og hvordan uploades på: facebook.com/MNKK.Art.Residency.Rebild.2012

Læs evt. mere om MNKK og Residencen på:

http://www.bkf.dk/regado.jsp?type=document&id=54 - nr. 1/2012 side 8

http://nordjyske.dk/nyheder/kvindeligt-netvaerk-er-ogsaa-for-maend/c6ade95e-c841-4c7a-aba7-197b66d1c580/1/1513#/0

http://nordjyske.dk/nyheder/kunst-soeger-til-rebild/83cb4a15-1ab3-4f7b-9cc4-fd02ec9d5433/1/1513

Vi ser frem til at modtage dine foto.

MNKK.DK RSS Feed | CVR: 33899874 | KONTAKT: | DESIGN BY HANDMADEWEB | LOGIN!