Kunsten i udkanten

21.09.2013

Når kunstnere skaber netværk, er der samtidig grobund for forandring i lokalmiljøet, men det kræver tid og kendskab til de kommunale nøglepersoner. Det er den erfaring et netværk af kunstnere har gjort sig efter at have boet og arbejdet i Rebild kommune i sommeren 2012.

Mødet mellem professionelle, lokale, nationale og internationale kan føre til utraditionelle samarbejdsrelationer og borgerinddragelse. Det er en af de erkendelser er man nået frem til i Rebild kommune og kunstnernetværket MNKK, der i sommeren 2012 gik sammen om at organisere en artist-in-residence med en række kunstnere af national og international baggrund.

Nordjyske kvindelige kunstnere

Nordjyske kvindelige kunstnere

Midaldrende Nordjyske Kvindelige Kunstneres Internationale Netværk for Kunst er et selvorganiseret, ikke kommercielt netværk og aktivitetsforum for kunstneriske projekter. Netværket blev dannet i 2011 ud fra et ønske om at inkludere og synliggøre den kunst, der ligger udenfor den kunsthistoriske kanon. Målet er derfor at arbejde på tværs af alder, køn, etnicitet, nationalitet og regioner, men også at rette fokus på kvindelige kunstnere i forhold til det fastlåste kønsrollemønster der eksisterer indenfor det danske kunstmiljø.

Netværket har i 2012 arrangeret et seminar om international netværksdannelse i samarbejde med Kirsten Kjærs Museum i Thy. I august 2012 arrangerede gruppen i samarbejde med Rebild Kommunes Kulturudvalg en Artist-in-residence. Netværket fik kontakt til kommunens kulturkonsulent og herigennem åbnede dørene sig. At det netop blev i Nordjylland var ikke irrelevant, da der her nedlægges og sammenlægges mange kultur og kunstinstitutioner. Så spørgsmålet om kunstens rolle og form i lokalsamfundet er ganske aktuel. MNKK har modtaget støtte til netværksarrangementerne fra Region Nordjylland, Billedkunstnernes Forbunds Ophavsretsfond og Rebild kommune til at gennemføre forløbet.

Artist in residence

Artist in residence

Et af samtidskunstens ærinder er at udfordre og flytte grænser – både i kunstneren selv, men også gerne i beskueren og i samfundet. En måde at tilskynde denne proces, er at flytte sig fysisk. En artist-in-residence, eller kunstner-residens, går ud på at samle en gruppe kunstnere på et sted og få dem til at gå i dialog med steder og kontekster. Det handler om at åbne op for forundringen og lade sig forme af nye kulturelle input.

Når man samler en gruppe kunstnere over en periode, vil det med stor sandsynligvis have en effekt på lokalsamfundet. I bedste fald kan sammenslutningen af kunstnere inspirere, udfordre og debattere ved at inddrage lokalbefolkningen i deres projekt eller udstilling - og måske rykke ved opfattelsen af byens rum og identitet. I nogle dele af kunstmiljøet kan fremvisningen af værker fremstå som en lukket proces, der ikke rækker ud over de allerede indforståede. Ved at flytte kunsten ud i et mere offentligt rum, kan den blive relevant for udenforstående, og blive genstand for en mere objektiv og kritisk interesse.

Tværfagligt og internationalt mødested

Tværfagligt og internationalt mødested

For de kvindelige nordjyske kunstnere, var residencen tænkt som et tværfagligt mødested og samlingspunkt for et allerede eksisterende netværk. Samtidig var det en naturlig indgangsdør til netværket for andre kunstnere. En residens giver både mulighed for fordybelse og fællesskab, men appellerer også til, at man som kunstner forholder sig til og inddrager lokalområdet. Eksempelvis gennem deltagelse i offentlige arrangementer som f.eks. udstillinger, koncerter, oplæsning, foredrag og debatter - eller bare en grillaften i nabolaget.

Da netværket arbejder på tværs af alder, køn, etnicitet og geografiske grænser, var kunstnere inviteret både fra Købehavn og Samsø såvel som Tyskland og Thailand. Omkring 20 kunstnere fra syv forskellige lande var på skift samlet for at bo, arbejde og lave offentlige arrangementer sammen.

Residensen åbnede i Skørping skovbørnehave og sluttede med at have base i St. Brøndum. Undervejs i forløbet kunne borgerne gå i dialog med kunstnerne i utraditionelle udstillingssteder som Kulturstationen i Skørping, Tingbæk Kalkminer, Buderup Ødekirke og St. Brøndum Mejeri. Kunstnerne der valgte at udstille deres værker undervejs, bestemte selv form og indhold. Aktiviteterne var ikke fastlagt på forhånd, men tog form undervejs og blev løbende annonceret via opslag og diverse sociale medier.

Erfaringer fra Rebild

Erfaringer fra Rebild

Hver dag blev der tegnet skitser, fotograferet, skrevet dagbog og taget aftryk. De daglige møder omkring aftenmåltidet gav mulighed for godt socialt samvær og gode diskussioner. Flere kunstnere hentede inspiration i farver og former der var stedspecifikke og kom til udtryk i broderi, akvarel og maleri. Naturen havde stor magt i det kunstneriske udtryk, måske i fraværet af det pulserende byliv. Kendetegnende ved mange af de producerede værker var ønsket om at række ud og gå i dialog.

Pia Lauridsen, en dansk kunstner fra Samsø, havde sin daglige gang på folden hvor hun observerede kvierne adfærd og udtryk og tegnede skitser på kasserede bogsider fra det lokale antikvariat. En ny kunstform blev introduceret: kvie-croquis.

En artist talk med Amir Zainorin samlede både residenter og lokale beboere, der med stor nysgerrighed fik indblik i hvordan en kunstner født i Malaysia, tænker og arbejder i en dansk kontekst. På hvilken måde er vi præget af vores omgivelser og hvordan omsætter vi det i vores kunst? Det var temaet, der satte refleksioner i gang hos de medhørende.

I Tingbæk blev der i de kølige kalkminer kastet nyt lys på de gamle afstøbninger, da der i rummet blev tændt stearinlys og opstillet gamle bøger i revner og sprækker. Historier i historien fik nye betydninger og kunne frit ses, berøres, læses og fortolkes af lokale og besøgende.

Et gammelt mejeri blev udstillingsrum og kom til at danne base for en workshop hvor gæster og lokale blev inviteret til at tage aftryk af byen – det var i bogstaveligste forstand traktordæk, hjulspor, markblomster og mursten der kom til at forme St. Brøndum frisen som keramikeren Lise Seier Petersen fik ideen til.

Kunstnerne Amir Zainorin og Maria Leer, der ikke kendte hinanden på forhånd, gik sammen om at skabe en række billeder af postkort, der blev installeret i Buderup ødekirke. Penge, magt og kapitalisme var det centrale tema i dette værk, der fyldte kirkerummet. En installation af Mao blev placeret på det gamle alter. Kontrasten var stærk og blandt de fremmødte gæster vækkede det en diskussion om hellige rum, religiøsitet og etik. Kan man tillade sig at bruge en kirke som udstillingsrum? Er kirken hellig eller profan når Guds ord ikke bliver forkyndt der længere? I en tid hvor folk forlader både kirken og det traditionelle trosmønster er denne installation et bud på hvad man kan udnytte kirkerummet til. Og måske er kunsten også et bud på hvor man kan søge refleksion, mening og værdier. Installationen er endt på Østhimmerlands Ungdomsskole og er på den måde forankret i lokalsamfundet, hvor den indbyder til inspiration og nye tankemønstre blandt de unge.

Udfordringer og kulturmøder

Udfordringer og kulturmøder

Blandt kvinderne i netværket er der enighed om at residensen har givet dem fornyet inspiration og time-out fra deres vante arbejdsgang i eget atelier. Men en residens blandt andre kunstnere er også krævende, da der er hensyn der skal tages, møder der skal organiseres og fælles aktiviteter der skal gå op i en enhed. Derfor kan det også være en udfordring at komme i dialog med lokalsamfundet. Man er fremmed og skal forholde sig til andre fremmede og helt nye omgivelser. Det tager tid.

Skal der ske en reel udveksling af ideer og tanker mellem resident og lokalsamfund kræver det stor åbenhed og tillid. Flere af de deltagende kunstnere oplevede, at der var stor forskel på at bo i Skørping og St. Brøndum. Det kom til udtryk i mødet med de lokale. De oplevede, at det havde en afgørende betydning for residencens gennemførsel, at der blev skabt gode og tillidsfulde kontakter til nøglepersoner i byen. Disse nøglepersoner, hjalp med at åbne muligheder for at møde de lokale beboere. I St. Brøndum fik de deltagende kunstnere eksempelvis mulighed for at møde de lokale beboere i byen under en grillaften som kulturkøbmanden inviterede dem med til. Netværket har nu tanker om i fremtiden at inddrage lokale skoler for at opnå større synlighed og skabe rammer for en bredere borgerinddragelse.

Kvinderne er enige om, at der har været et stort personligt udbytte ved residensen. De har lært meget om sig selv. De har lært mange nye mennesker at kende og skabt fremtidige samarbejdsrelationer. Der er enighed i netværket om, at det har været inspirerende med kollegamøde på tværs af nationalitet og arbejdsmåde. Der er en større åbenhed når man bor sammen på en residens. Man er indstillet på at være åben for forandring - og forundring.

Det væsentlige ved en residens er, at man gør noget sammen. Der opstår et fællesskab som man ikke kan få andre steder – i hvert fald ikke når man bor i Nordjylland, mener kvinderne. Kvinderne der alle er tilflyttere der, hvor de bor, oplever, at der er stor forskel på, hvor ’højt der er til loftet’ forskellige steder i Danmark. Der er en anden forståelse af hvad kunst er, og hvad den kan hvis man sammenligner København og Nordjylland. I Nordjylland handler man efter begrebet nytteværdi og det kan tage lang tid at ændre kulturen og skabe en forståelse for, at kunst kan være andet end brugskunst der kan sælges.

Lokalt engagement og samhørighed

Lokalt engagement og samhørighed

Mulighederne for at danne netværk og hente ny inspiration blandt andre kunstnere er åbenlys, men hvad sker der egentlig i samspillet mellem lokalsamfund og sammenslutningen af kunstnere? Hvilket kulturmøde finder sted? Og hvad kan man lære af det?

I mange egne af Danmark står lokalmiljøet overfor markante forandringer. Folk forlader landområderne og flytter til byerne. Som et forsøg på at skabe liv i udkantsområderne, kan en kunstner-residens være til stor gavn og bidrage til at gøre steder mere attraktive for borgerne.

En kunstner-residens kan hjælpe til at øge kendskabet til kunstnere i regionen og de lokale institutioner i området. Residensen åbner op for nye muligheder for at agere og engagere sig. Ved at skærpe blikket for de potentialer der ligger hos borgerne og de kommunale institutioner kan gevinsten være en følelse af samhørighed mellem borgere i kommunen.

Et artist-in-recidense forløb er ikke kun et kulturmøde mellem kunstner resident og lokalsamfund. Det skaber også rammer og grobund for møder borgerne i mellem.

MNKK.DK RSS Feed | CVR: 33899874 | KONTAKT: | DESIGN BY HANDMADEWEB | LOGIN!