seminaroplæg v/ Jochimsen

03.03.2012

Billedkunstner Jobim Jochimsen.

'Fabrikken for kunst og design'

Kulturministeren fremhæver husets kvaliteter og Kulturborgmesteren i København inviterer sig selv til at holde tale ved åbningen af det årlige Åbent Hus arrangement. Det drejer sig om Fabrikken for Kunst og Design, et værkstedshus for kunstnere, designere og tilgrænsende områder. Opstået af ruiner, er Fabrikken i dag et velfungerende sted for produktion og netværk, men udviklingen er absolut ikke sket af sig selv.

Fabrikken for Kunst og Design, www.FFKD.dk, i daglig tale bare ”Fabrikken”, er et værkstedshus for omkring 80 praktiserende billedkunstnere og designere. Værkstederne er beliggende i det gamle vaskeri på Sundholm, Amager, ca. 20 minutters gang fra Københavns centrum. I en forladt vaskerihal i begyndelsen af 1990-erne startede” Kulturfabrikken” som et socialt/kunstnerisk projekt for unge med et offentligt tilskud på 2,5 mio. kr. om året. Da tilskuddet forsvandt for omkring 10 år siden overtog de få professionelle kunstnere, der havde værksted i huset, fat og udviklede stedet til den nuværende kunstnerdrevne, selvejende institution uden offentligt tilskud. Artist-in-residence programmer, udstillingsvirksomhed, workshops m.m. har gjort stedet til et internationalt centrum for kunstproduktion, netværk og kommunikation.

www.ffkd.dk

MNKK.DK RSS Feed | CVR: 33899874 | KONTAKT: | DESIGN BY HANDMADEWEB | LOGIN!